ARENA MARKETINGS PERSONDATAPOLITIK

Alle mennesker har ret til beskyttelse af deres personoplysninger, og hos ARENA Marketing arbejder vi aktivt for at leve op til dette ansvar.

Vi har en principiel holdning til, at dine kontaktoplysninger kun må bruges af os med det formål at give inspiration og relevant information om vores produkter og ydelser videre til dig. Derfor viderebringer eller sælger vi ikke dine kontaktoplysninger til brug for markedsføring til tredjepart.

Du finder her vores politik om privatlivsbeskyttelse og datasikkerhed (”Politik”), der fortæller, hvordan vi behandler dine personoplysninger.


EJEROPLYSNINGER OG DATAANSVAR:

Ejer af denne hjemmeside og dataansvarlig i forhold til denne politik er ARENA Marketing ApS, og vi sikrer, at dine persondata behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Kontaktoplysninger:

ARENA Marketing ApS

Kontaktperson: Carsten V. Jagerkilde

Gl. Køge Landevej 55, 4., 2500 Valby

CVR-nr. 33 57 71 41

Telefonnr. 70 22 82 00

Kontaktmail: info@minbf.dk

Hjemmeside: arenamarketing.dk

Vi sikrer ordentlighed og gennemsigtighed i vores databehandling

Det er vigtigt for os at beskytte dine persondata og sikre, at behandling af dem sker på et korrekt og juridisk grundlag. Denne Politik har til formål at skabe gennemsigtighed i forhold til, hvilke informationer vi indsamler om dig, og hvorledes de anvendes.


BEHANDLING AF PERSONDATA

Dine persondata er alle slags oplysninger og informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig som privatperson. Vi indsamler og behandler kun persondata, der er relevante og nødvendige i forhold til, at du, og virksomheden du repræsenterer, er kunde hos os eller besøger vores hjemmeside.

Formål med indsamling af persondata og retsgrundlag

Vi sikrer, at dine persondata kun indsamles og behandles i overensstemmelse med følgende formål:

  • For at kunne levere produkter og/eller tjenester bestilt af dig, herunder vores trykte udgivelser, elektroniske udgivelser og nyhedsbreve, events samt invitationer til samme, hvilket inkluderer (med forbehold for ændringer):

    • Håndbogen for Min Boligforening, tidligere Servicehåndbogen (udkommer årligt i november)

    • Magasinet Min Boligforening, der udkommer 4 gange årligt

    • Events

      • Messen Boligforeningernes Dag

      • Gå-hjem møder

      • VidenSeminarer

      • CaféAftener

      • B2B netværksmøder

    • Nyhedsbreve

  • Til at kunne svare på dine spørgsmål eller klager

  • At give dig oplysninger om andre produkter og tjenester, vi tilbyder der ligner dem, som du allerede har bestilt eller spurgt om

  • At underrette dig om ændringer i vores tjenester/produkter

  • For at hjælpe os med at forbedre vores websites, produkter og tjenester herunder kommunikationen til dig

Hvilke persondata behandler vi?

Vi noterer alene almindelige persondata i form af dine kontaktoplysninger, dvs.

  • Dit navn

  • Virksomhed, du repræsenterer

  • Din rolle i virksomheden

  • Dine kontaktdata i virksomheden

    • Telefonnummer og/eller mobiltelefonnummer

    • E-mail adresse

  • Præferencer vedrørende vores produkter og tjenester

Her ud over noterer vi generelle oplysninger om den virksomhed du repræsenterer (branche, CVR-nr. mv.)

Vi kontrollerer og opdaterer dine persondata

Vi kontrollerer, at de persondata, vi behandler om dig, ikke er urigtige eller vildledende. Vi sørger også for at opdatere dine persondata løbende ved at ringe eller skrive ud (mail).

Da vores ydelser og service er afhængig af, at dine data er korrekte og opdaterede, beder vi dig oplyse os om relevante ændringer i dine data og data om virksomheden.

Vi sletter dine persondata, når de ikke længere er nødvendige

Vi sletter dine persondata, når de ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som var grunden til vores indsamling, behandling og opbevaring af dine data.

Vi videregiver ikke dine persondata

Vi viderebringer eller sælger IKKE dine kontaktoplysninger til brug for markedsføring hos tredjepart.


SIKKERHED

Vi beskytter dine persondata og har interne regler om informationssikkerhed. Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt.

Vi har vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine persondata mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme eller anden væsentlig ulempe, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt.


DINE RETTIGHEDER

Hvis du har spørgsmål vedrørende vores behandling af dine personlige data, kan du kontakte os ved at bruge kontaktoplysningerne oplyst ovenfor.

Du kan til enhver tid anmode om adgang til dine personlige oplysninger, og er oplysningerne ukorrekte korrigeres, slettes eller ændres disse ved hjælp af kontaktoplysningerne ovenfor. Du kan også anmode om begrænsning, overførsel af data eller trække dit samtykke tilbage.

Hvis du har nogen klager over vores behandling af dine personlige data, kan du kontakte Datatilsynet. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk.